19728/2024

Overtrædelse af tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehandlingslovens § 2 Sagen angik en socialrådgiver, der var ansat af Region Hovedstaden i fleksjob på en afdeling i Neurocentret på Rigshospitalet med en ugentlig arbejdstid på 20 timer. Forud for at hun i marts 2018 skulle vende tilbage til arbejdet efter barselsorlov, meddelte hun afdelingsledelsen, at hendes helbredsmæssige tilstand var forværret, og at hun fremover alene ville kunne arbejde 10 timer ugentligt. Hun blev indkaldt til tjenstlig samtale med henblik på afskedigelse. Efterfølgende blev hun tilbudt mulighed for at oprette en jobagent på RegionH Match, således at hun ville få tilsendt jobopslag frem til eventuel fratrædelse. Hun søgte en opslået stilling som socialrådgiver med en ugentlig arbejdstid på 10 timer på Juliane Marie Centret på Rigshospitalet, men fik ikke tilbudt stillingen efter samtale. Den 31. maj 2018 blev hun afskediget med den begrundelse, at hun ikke længere var disponibel til at udføre de væsentligste funktioner, som hendes stilling som socialrådgiver krævede, idet stillingen ikke kunne varetages med kun 10 eventuelt 12 timer ugentligt. Der var enighed om, at arbejdstageren på afskedigelsestidspunktet havde et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven, og at hun havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at afskedigelse af hende var i strid med forskelsbehandlingsloven. For Højesteret var der også enighed om, at Region Hovedstaden ikke var forpligtet til at tilpasse arbejdstagerens hidtidige stilling ved at reducere den ugentlige arbejdstid til 10 timer. Spørgsmålet var, om Region Hovedstaden forud for afskedigelsen havde tilsidesat tilpasningsforpligtelsen ved ikke at omplacere arbejdstageren til en anden stilling, jf. arbejdsgivers tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a. Højesteret skulle i den forbindelse tage stilling til den organisatoriske udstrækning af tilpasningsforpligtelsen og til, om der skulle være sket omplacering til den ledige stilling som socialrådgiver ved Juliane Marie Centret. Hvis tilpasningsforpligtelsen ikke var overholdt, var der spørgsmål om godtgørelse efter lovens § 7. Med henvisning til bl.a. EU-Domstolens dom af 10. februar 2022 i sag C-485/20 (HR Rail) udtalte Højesteret, at tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehandlingslovens § 2 a indebærer, at arbejdsgiveren − når det ikke er muligt at foretage tilpasninger af arbejdstagerens hidtidige stilling − har pligt til forud for afskedigelsen at undersøge og eventuelt afprøve mulighederne for en omplacering af arbejdstageren til en ledig stilling i arbejdsgiverens virksomhed eller organisation med henblik på at bibeholde vedkommende i ansættelse. Arbejdsgiveren kan ikke blot henvise arbejdstageren til selv at finde og søge ledige stillinger i konkurrence med andre ansøgere. Hvis der er en ledig stilling, som arbejdstageren er kompetent, egnet og disponibel til at varetage, er arbejdsgiveren forpligtet til at omplacere arbejdstageren til denne stilling, medmindre det pålægger arbejdsgiveren en uforholdsmæssig stor byrde. Den almindelige grundsætning om, at en offentlig arbejdsgiver skal besætte en ledig stilling efter offentligt opslag og med den bedst kvalificerede ansøger, begrænser ikke en offentlig arbejdsgivers omplaceringspligt efter forskelsbehandlingslovens § 2 a. Med hensyn til den konkrete sag fandt Højesteret, at det efter bevisførelsen måtte lægges til grund, at Region Hovedstaden forud for afskedigelsen ikke undersøgte mulighederne for at omplacere arbejdstageren til en ledig stilling inden for hele Region Hovedstaden, men kun til en ledig stilling som socialrådgiver på Neurocentret på Rigshospitalet. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at det ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde at undersøge og eventuelt afprøve mulighederne for en omplacering inden for hele Region Hovedstaden. Region Hovedstaden havde herefter ikke iagttaget sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a. Det var således ikke tilstrækkeligt at henvise arbejdstageren til selv at finde og søge en ledig stilling ved at oprette en jobagent på RegionH Match. Højesteret fandt endvidere, at arbejdstageren, efter stillingsopslagets indhold sammenholdt med oplysningerne om hende, måtte anses for at have været kompetent, egnet og disponibel til at varetage den ledige stilling som socialrådgiver ved Juliane Marie Centret med en ugentlig arbejdstid på 10 timer. Region Hovedstaden havde ikke godtgjort, at det ville have været en uforholdsmæssig stor byrde at omplacere hende til denne stilling, og den manglende omplacering udgjorde dermed en overtrædelse af tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehandlingslovens § 2 a. Der var ikke grundlag for at fastsætte godtgørelsen til mindre end 9 måneders løn, som Region Hovedstaden havde krævet.