Tilbage til sager

BRByretterne

BS-18964/2021-HER

OL-2021-BYR-00384

Endelig
Dato
26-10-2021
Sagsemne
Sag om, hvordan fordelingen af samvær for parternes fælles børn skal fordeles
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 183.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HERNING

DOM

afsagt den 15. oktober 2021

Sagen er behandlet for lukkede døre

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-18964/2021-HER

Mor (advokat Loa Nedergaard Olsen)

mod

Far (advokat Karen Marie Jespersen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Familieretshuset har den 17. maj 2021 indbragt sagen for retten.

Mor har fremsat påstand om, at samværet for Barn 1, født Dato 1-2018 og Barn 2, født Dato 2-2017 fastsættes som en 9/5 ordning på nærmere beskrevne vilkår herunder med optrapning af ferieordning.

Far har fremsat påstand om principalt samvær i 7/7-ordning subsidiært ordning med fredag til mandag i den ene uge og torsdag til fredag i den anden uge herunder med ferieordning.

Oplysningerne i sagen

2

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Parterne har fælles forældremyndighed, og begge piger har bopæl hos Mor.

Psykolog Person deltog i forberedende møde i sagen den 4. oktober 2021, hvor hun kom med udtalelse vedrørende en forligsmæssig løs-ning af sagen.

Psykologen anbefalede parterne etablering af en 7/7-ordning med henvisning til, at begge forældre er egnede forældre, og hver kan give pigerne noget rele-vant, pigernes alder og at der er tale om to harmoniske piger, som trives. Psyko-logen anbefalede, at en optrapningsordning ikke skulle strækkes over for lang tid.

Begge parter har fri proces under sagen.

Forklaringer

Mor har forklaret, at hun er 30 år. Hun bor i By 1 i en 3-væ-relseslejlighed. Der har hun boet i ca. 1 år. Hun har begge piger boende. Hun er single. Der er 7-8 km hen til far. Børnehaven ligger tæt på. Pigerne har fået stuen opdelt som hver deres værelse. Hun har værelset som soveværelse, og det oprindelige soveværelse bruger de som stue.

Hun har sin mor og søster boende i nærheden, og de hjælper, hvis det brænder på. Hun er uddannet pædagog. Lige nu arbejder hun i en virksomhed med forefaldende arbejder herunder la-gerhåndtering, og hun arbejder pt. 23 ½ time pr. uge. Hun gik ned med stress i juni 2020, hvor hun arbejdede i en børnehave. Hun var sygemeldt til midt april 2021. Hun trapper løbende sine arbejdstimer op.

Hun forventer at ende på ca. 35 timer inden længe. Hun har mulighed for at få en fastansættelse, hvor hun er nu. Hun går til psykolog og skal til afsluttende samtale i næste uge. Hun får ikke medicin. Hun er sund og rask.

Hun og Far var sammen i 8 år. Det var primært hende, som stod for pigerne og det huslige. Hun oplevede, at Far ikke hjalp, når hun bad om det, og så stoppede hun med at bede om hjælp. Far var ikke på barsel med Barn 2 de før-ste 14 dage, da han lige var startet på nyt arbejde. Ved Barn 1 havde han 14 da-ges barsel. Det er hendes, som har styr på læge, vacciner mv. De har forskellige metoder til opdragelse.

Hun er meget struktureret og kigger på, hvad de har brug for i øjeblikket. Hun mener, at en fast rutine er vigtig. Far gør det mere efter, hvad der passer ham. Det gav konflikter, da de boede sammen. Hun føler, at Far kritiserede hendes måde at gøre tingene på. Hun kunne ikke regne med, at Far overholdt aftaler om, at han skulle tage sig af pigerne, hvis hun

3

havde aftaler. Far havde ikke haft begge piger i over 24 timer alene før deres skilsmisse. Pigerne er mest knyttet til hende, men de er selvfølgelig glade for deres far. Hun siger mere nej end Far gør.

Barn 2 er en følsom pige, som har brug for struktur og forudsigelighed. Hun vil betegne hende som sensitiv. Hun bruger piktogrammer for at illustrere dagen for Barn 2. Barn 2 påtager sig rollen som storesøster, og alle skal have det godt. Barn 2 er altid glad, men har brug for pauser, når der er mange mennesker. Barn 2 bruger sin iPad med hørebøffer til at holde pauser med. Barn 2 havde i starten svært ved skiftet mellem dem. Begge piger går til gymnastik.

Barn 1 har ikke brug for den samme ro som Barn 2. Barn 1 er alderssvarende og klør bare på. Hendes ordforråd er kommet meget bedre med, og der er kun få bogstavudtalelser, der giver udfordringer. Hun går på samme stue som Barn 2.

De har god glæde af hinanden. De er tæt tilknyttet, og de leger godt sammen. Barn 1 havde det svært i starten med at blive rykket frem og tilbage, men hun er bedst til skiftene nu.

Hun flyttede fra Far i oktober 2020. Efter 4 uger gjorde hun deres forhold endeligt færdigt. Hun tog pigerne med. Det var først i forbindelse med, at hun flyttede pigernes bopæl, at Far gjorde indsigelse og ville have bopælen på den ene af dem. Hun er stadig i tvivl om, hvorvidt Far har erkendt, at deres forhold er slut. Far har sendt mange beskeder både søde, fortvivlede og vrede. Det er nu aftaget.

Far har kørt efter hende på et tidspunkt, fordi hun ikke ville tale med ham. Naboer har sagt, at Far har kigget ind ad hendes vinduer. Hun var på arbejde. Far satte en grill til pigerne. Samarbejdet er svært, da hun ikke ved, hvad hun kan forvente fra Fars side. Derfor ønsker hun at aflevering og afhentning sker i institution. Barn 2 forstår det også bedre på den måde.

Barn 2 oplever, at mor smider far ud af huset, da han ikke selv vil gå.

Deres aftale blev i første omgang samvær fredag til mandag og besøg hos hende torsdag i efterfølgende uge. For at undgå at Far skulle komme hjem til hende om torsdagen, ændrede de aftalen til overnatning fra torsdag til fredag. Far har nogle gange holdt pigerne hjemme om fredagene, og så kan hun ikke hente i børnehaven. Far har flere gange holdt dem hjemme både tors-dag og fredag.

Hun har det bedst med, at Far sender dem i børnehave. De sidste par gange har de mødtes på McDonalds i By 2 ved aflevering fredag. Så har det været nemmere for Far at sige farvel. Barn 2 reagerer på aflevering. Hun bliver meget træt om eftermiddagen, og Barn 2 oplever, at Far bliver ked af at skulle aflevere dem. Aflevering går bedre i børnehaven. Deres aftale er stort set blevet overholdt.

Pigerne er glade for at komme ud til deres far. Hun er blevet mere og mere tryg i Fars samvær med pigerne. Far har ringet til hende, når der har været noget med pigerne under deres samvær hos ham.

4

Den enkelte overnatning midt på ugen ødelægger for meget for hende og pi-gerne. De skal igen køres ind i deres rutine og have ro til deres hverdag. De har to forskellige måder at køre deres hverdag på. Så hun ønsker samvær hver an-den uge mellem pigerne og Far. Hun kan ikke se, at Far kan tage vare på pigerne en hel uge ad gangen. Hun mener heller ikke, at pigerne kan und-være hende en hel uge.

Hun dækker bedre deres behov for struktur og forudsi-gelighed. Basen er hos hende, og hun mener, at pigerne er mere trygge hos hende. Far laver mange ting med pigerne. Vedrørende ferie så tænker hun, at det er svært efter en længere ferie at komme tilbage i rutinen. Hun har et øn-ske om, at skifte sker i børnehaven. Pigerne skal følges ad på samvær.

Far har forklaret, at han er 42 år. Han arbejder som Stilling på en skole. Han er uddannet VVS. Han arbejder 14 timer pr. uge i fleksjob. Han arbejder mandag 8-12, onsdag 8-15 og torsdag 8-12. Han har der-for fri om fredagen. Han har i 2011 været udsat for en skade. Han får smertestil-lende efter behov. Han har et stort overskud til at tage sig af pigerne. Han bor i eget hus på 207 m2. Pigerne har deres egne værelser. Der er legekammerater i nærheden. Planen er, at han vil blive boende. Han er single.

Deres brud var hårdt for ham. I dag er han afklaret med det. Det er korrekt, at han har været forbi Mor og aflevere en grill. Han blev frustreret over den mang-lende kommunikation mellem dem, og han overreagerede og sendt mange be-skeder til Mor. Han har haft samtaler med egen læge omkring hans reaktion. Han vil gerne samarbejde med Mor. Han mener ikke, at han har problemer med at forlade Mors lejlighed, når han skal aflevere pigerne. Han er ked af at høre, at Mor føler det.

Mor tog sig af pigerne, da de var helt små. Han begyndte at tage mere over ef-terhånden, som de er blevet større. Han har et godt og tæt forhold til pigerne i dag. Han har været med til at putte og bade pigerne. Han vil sige, at de har samme tilknytning til pigerne. Han prioriterer pigerne. Han var lige startet på sit nuværende fleksjob, da Barn 2 blev født, og derfor tog han ikke barsel. Han vil også have struktur for pigerne, men de kan godt få lov at blive lidt længere oppe i weekenderne. Sengetid er mellem 19.30 til 20.00. Han kan godt sætte rammer for dem og sige nej til dem.

Barn 1 er en lille fræk og sjov pige. Hun er glad og trives. Hun leger med dukker og kan godt lide dyr. Hun leger meget med sin storesøster. Barn 1 er glad for dem begge. Skiftet mellem forældrene går fint for Barn 1.

Barn 2 er sensitiv og følelsesstyret. Hun er kærlig og betænksom. Hun er vellidt i børnehaven og leger med de andre. Han oplever, at skiftene for Barn 2 er gået no-genlunde. Hun kan godt lide at være hjemme hos ham torsdag og fredag. Det er

5

sket én gang, hvor han ikke gav Mor besked om, at pigerne ikke var i børne-have fredag.

Begge piger er alderstilsvarende. Han tror, at de skal have det samme afleve-ringssted hver gang. De udtrykker begge, at de gerne vil have mere tid sammen med ham. Barn 2 siger det ordret, og Barn 1 viser det ved at være kontaktsøgende. Han tænker, at det er godt for pigerne at være hjemme hos ham i stedet for at være i børnehave. De har en hyggelig hverdag. Han prioriterer pigerne.

Han la-ver struktur for pigerne, men de skal også have det sjovt sammen. De tager gerne på ture sammen eller leger i haven. Begge piger er fulde af krudt. Hvis pi-gerne skal være hos ham 7 dage ad gangen, vil der nok komme lidt flere regler. Han vil være indstillet på mere fælles struktur ved en 7/7-ordning. De taler bedre sammen nu, hvor han har accepteret, at de ikke skal være sammen læn-gere.

Han er en blød mand og har mange følelser. Han blev berørt over, at pi-gerne græd, når han kørte. Han har været til 3 samtaler med egen læge efter april 2021. Han var ked af det, da de lige gik fra hinanden. I dag går det meget bedre.

Han synes deres nuværende ordning med overnatning fra torsdag til fredag er god, men da de kun var hos ham torsdag, så kunne specielt Barn 1 ikke få ro. Der skal være tid til oplevelser med ham.

Han havde opfattelsen af, at han havde pigerne til fredag eftermiddag og kunne holde dem hjemme, men Mor havde en anden opfattelse. Der er ikke problemer med aflevering i børnehaven. Da han afleverede på McDonalds, ville pigerne med ham hjem igen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter forældreansvarslovens § 21, stk. 2, jf. § 4 skal samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af, hvad der er den bedste løsning for det enkelte barn.

Begge forældre er enige om, at pigerne bør følges ad i en samværsordning, da de har stor glæde af hinanden.

Begge forældre er velfungerende og egnede til at varetage en dagligdag med begge piger, der er harmoniske og trives. Retten lægger efter parternes forkla-ringer til grund, at forældrene har evne og vilje til at samarbejde med hinanden om pigernes forhold, og det derfor er muligt for dem at skabe sammenhæng for pigerne mellem de to hjem herunder at skabe den fornødne fleksibilitet i samværet. Henset hertil og efter psykologens anbefaling finder retten, at den bedste løsning for begge piger er en deleordning i form af en 7/7-ordning med en kortere optrapningsperiode, jf. nærmere nedenfor.

6

THI KENDES FOR RET:

Barn 1, født Dato 1 2018 og Barn 2, født Dato 2 2017, skal have samvær med Far på følgende måde:

**Optrapningsordning:

Første gang (uge 44, 2021): Lige uger fra fredag eftermiddag efter institu-tion/skole til efterfølgende tirsdag morgen med aflevering i institution/skole.

Anden gang (uge 46, 2021): Lige uger fra fredag eftermiddag efter institu-tion/skole til efterfølgende onsdag morgen med aflevering i institution/skole.

Tredje gang (uge 48, 2021): Lige uger fra fredag eftermiddag efter institu-tion/skole til efterfølgende torsdag morgen med aflevering i institution/skole.

Herefter normalt løbende samvær.

Normalt løbende samvær: Lige uger fra fredag eftermiddag efter institution/skole til efterfølgende fredag morgen med aflevering i institution/skole.

Feriesamvær:

Jul og nytår: I ulige år fra den 28. december kl. 12.00 til den 1. januar kl. 16.00. I lige år fra den 23. december kl. 12.00 til den 28. december kl. 16.00.

Alt normalt samvær falder bort i perioden 23. december til 2. januar.

Vinterferie: I ulige år i skolernes vinterferie fra fredag i uge 6 til mandag i uge 8. Afhentning og aflevering følger løbende samvær.

Påskeferie: Lige år fra onsdag før Skærtorsdag fra kl. 15.00 til 2. påskedag kl. 17.00.

Kristi Himmelfart, Pinse og Store Bededag: Falder det løbende samvær i forbindelse med disse helligdage, udvides samvæ-ret til også at omfatte helligdagen - for Kr. Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Afhentning og aflevering følger løbende samvær.

Sommerferie:

7

9 dage i skolernes sommerferie. Ferien begynder en fredag og slutter 9 dage se-nere en søndag.

Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem-mer Far placeringen af sin ferie først i de ulige år. Mor bestemmer således placeringen af sin ferie først i de lige år.

Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. februar. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den an-den forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. marts.

Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj.

Efterårsferie: Lige år fra fredag i uge 41 til mandag i uge 43. Afhentning og aflevering følger løbende samvær.

Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

** Berigtiget efter retsplejelovens § 221, stk. 1.

Den dato 26. oktober 2021

Sag om, hvordan fordelingen af samvær for parternes fælles børn skal fordeles
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1444